Sophus Søbye Arkitekter logo
SOPHUS SØBYE
ARKITEKTER APS.

DDS Søndermark Natur- og Fritidshytte

Spejder- og flerbrugerhus samt tilhørende ude legeområde ligger spændt ud imellem vejen og Søndermarken. Det centrale uderum fungerer som ankomst og omdrejningspunkt for husets fælles aktiviteter. Rummet er delvist overdækket langs bygningens indvendig facader.
bålpladsen er placeret centralt imellem de to bygningskroppe.
¨Værkstedet¨ består af bla. to patruljerum samt et større værkstedsrum. Derudover er der en mezzanin, hvorfra der er adgang til tagterrasse. Værkstedet og gavlen af rummet kan åbnes op til en forsænket gård, der kan fungere som ude- og naturværksted. Desuden er der etableret omklædningsfaciliteter samt toiletter for løbere som benytter søndermarken som træningsted.

Fakta

Årstal: Opført 2015
Type: Opdrag
Bygherre: DDS Søndermark Gruppen
Ydelse: Totalrådgivning
Entreprisesum: 13 mill kr.
Størrelse: 415 m² + overdækkede arealer, tagterrasse og landskab.
Samarbejdspartnere:
Rostgaard Rådgivende Ingeniør A/S,  VEGA Landskab.
Foto: Imarken v. Jens Larsen & COAST, Rasmus Hjortshøj
Priser og nomineringer: Nomineret til Årets Store Arne, af akademisk arkitektforening og nomineret til Årets byggeri af archdaily.

 

Det centrale uderum fungerer som ankomst og omdrejningspunkt for husets fælles aktiviteter.

Forsamlingshuset, som er den største af de to bygninger,  består af et stort fællesrum med pejs og et stort åbent arbejdskøkken. Lokalet er centralt beliggende med direkte kontakt til parkens træer og mulighed for at åbne store dele af facadepartierne op imod gårdrummet.

Indvendige vægoverflader er primært udført i ubehandlede in-situ støbt beton samt krydsfiner af skrællet fyr med felter for akustik dæmpning.

Gulve er udført i slebet beton. På mezzanin og indvendige trapper er anvendt bambus. Lofter er udført med akustiklofter af kerto og af krydsfiner. Vinduer er indvendigt i lærk med udvendig kappe af natureloxeret alu. Udvendig fremstår bygningen i in-situ støbt beton med synlig forskalling. Træfacader er af canadisk cedertræsspån, mens lameller er af canadisk cedertræ.

 

Vægge er udført i ubehandlede in-situ støbt beton samt i krydsfiner.