Spejderhuset Hindemosehus i Odense
Spejderhuset i Odense er bygget som to selvstændige bygninger, bundet sammen af en lukket gård. Bygning 1. på cirka indeholder tipi (fælles samlingsrum), café, moderne køkken samt to toiletter med adgang udefra. Bygning 2. indeholder patruljelokaler til de ældste spejdere samt leder- og administrations lokale. Gårdrummet (Basecampen) imellem bygningerne er delvist overdækket med limtræsbjælker der spænder fra side til side. Konstruktionen er udført så det er muligt at lave lejlighedsvis overdækning. Her kan etableres udendørs værksted, og en stor del af året kan de store fællessamlinger holdes her.
Huset er opført med beton in-situ støbte sandwichvægge i op til fire meters højde. Indvendig udført med bræddeforskalling og udvendigt med pladeforskalling. Bygning 2. udføres med grønt tag af mosser og ekstensive vækster.
Afvandingen af tagene ledes synligt ned langs facaderne via recesser i beton med zinkforringer.
Fakta
Årstal: Opført 2007
Type: 1. præmie i indbudt konkurrence.
Bygherre: DDS Stjernegruppen i Odense og Lokal og anlægsfonden
Ydelse: Totalrådgivning
Entreprisesum: 4 mill kr.
Størrelse: 280 m² og 200 m² lukket gårdrum
Samarbejdspartnere: Rostgaard Rådgivende Ingeniør
Foto: Fotograf Steffen Stamp & Sophus Søbye
Priser: Beton In-Situ Prisen 2008,
Odense Kommunes arkitekturpris 2008
Spejderhuset i Odense er bygget som to selvstændige bygninger, bundet sammen af en lukket gård.
Spejderhuset i Odense er bygget som to selvstændige bygninger, bundet sammen af en lukket gård. Bygning 1. indeholder tipi (fælles samlingsrum), café, moderne køkken samt toiletter med adgang udefra. Bygning 2. indeholder patruljelokaler til de ældste spejdere samt leder- og administrations lokale.
Gårdrummet (Basecampen) imellem bygningerne er delvist overdækket med limtræsbjælker der spænder fra side til side. Konstruktionen er udført så det er muligt at lave lejlighedsvis overdækning.
Her kan etableres udendørs værksted, og en stor del af året kan de store fælles samlinger holdes her.
Huset er et klassisk bygningsanlæg, hvor alle rummene vender ud mod atriumet. Gårdrummet er et uderum, der hele tiden er i symbiose med de øvrige lokalers anvendelse og oplevelse, for når man er inde i lokalerne, er der mulighed for fordybelse, og naturen er ikke så nærværende. Når man er ude i gårdrummet, kan spejderlivet med bål og pionerarbejder foregå som på en scene.
Spejderhytten er et betonhus, støbt på stedet, men der er anvendt sibirsk lærk på de indvendige facader ud mod atriumet, der udmærker sig ved at blive helt sort, når det patinerer.
I interiøret er der anvendt krydsfiner.
Begge dele er enkle materialer med stor virkning.
Arkitekturen er en blanding af ungdom og klassicisme, for på den ene side er materialer og bygningsanlæg kendte og klassiske størrelser, og på den anden side er der valgt en mere uhildet tilgang til detaljeløsningerne. Det giver både kvalitet og en afslappet atmosfære, hvor arkitekturen er rammen omkring spejderaktiviteterne.